Broken (2012)

Velspillet, men også utroværdigt psykologisk drama om livet på det, man kan kalde hverdagens galeanstalt. Pigen Skunk har sukkersyge og er lige ved at komme i den alder, hvor hun føler sig forpligtet til at kysse en dreng. På den anden side af gaden bor den psykisk hæmmede Rick.

Akut vanvid
En dag overværer Skunk et voldeligt overfald på Rick. Det er Ricks nabo, den koleriske Bob, der i et anfald af akut vanvid og på baggrund af sine spolerede døtres påstande om voldtægt, giver Rick en alvorlig blodtud.

Ud af kurs
Det er bare begyndelsen på en række hændelser, der slår den i forvejen ustabile Rick så meget ud af kurs, at han snart bliver farlig for sine omgivelser. Dette er den centrale nerve i en historie, der ikke formår at slå rødder i det store drama, der ellers ligger lige for.

Udvidet kammerspil
I stedet flakkes omkring i et udvidet kammerspil med relativt få personer, der aldrig får den nødvendige sul til at blive rigtigt afrundede. Slagsiden bliver efterhånden udtalt: Stilen er tiltagende fatalistisk; en ekstraordinært unødvendig brug af filmmusik er altødelæggende for de ellers potentielt eksplosive scener.

Ægthed og gnist
Der er enkeltelementer i filmen, der fungerer fint - særligt forholdet mellem pigen Skunk og hendes far (fint spillet af Tim Roth) samt broren Jed (i en følt præstation af Bill Milner). Her er der ægthed og gnist i den stærkt portrætterede nærhed. Men hele tiden ødelægges rytmen af det kæntrende overdramatiske i det vægtige psykosociale hovedtema.