Stir of Echoes (1999)

Ud over en stjernepræstation af drengen Zachary David Cope i rollen som sønniken Jake og en stribe elegante vanvidssekvenser (især da Kevin Bacons Tom går amok med et trykluftsbor) skuffer David Koepps filmatisering af Richard Mathesons roman desværre i temmelig høj grad.

Livet ændrer sig drastisk

Tom er far til Jake og gift med Maggie, og trekløveret lever et stille liv i en flot gammel lejet villa. Men livet ændrer sig drastisk, efter at skeptiske Tom lidt kækt frivilligt lader sig hypnotisere af sin svigerinde. Det viser sig nemlig, at han er blandt de 8 % af befolkningen, der i særlig grad tager hypnose til sig.

Sansevoldtagende syner

Nu begynder Tom at se sansevoldtagende syner, hvor et pigespøgelse gang på gang driver ham ud på vanviddets rand. Spørgsmålet er, om der overhovedet er håb forude i forhold til at vende tilbage til et nogenlunde normalt hverdagsliv...

Ingen mentale tandmærker

Der efterlades ikke mentale tandmærker efter de ellers ambitiøse bid i gysergenren, og "Stir of Echoes" opleves mere end noget andet som en rodebutik, der sjældent bliver hverken uhyggelig eller medrivende. Kevin Bacon spiller måsen ud af bukserne i den tiltagende besatte hovedrolle, deværre ofte på randen af overspil.

Indlevelse og gennemslagskraft

Indlevelsen og gennemslagskraften lykkes til gengæld overmåde overrumplende for helt lille Zachary David Cope: Et fund af en barneskuespiller, som det bare må håbes ikke har fået mareridt efter sine voldsomme udladninger her. Musikken af James Newton Howard hører faktisk til blandt hans mere elegante bidrag, men tonerne er alt for udspartlende filmen igennem.

Amok med et trykluftsbor

Hen imod slutningen kommer der endelig lidt smæk for skillingen i den ufærdigt betændte filmaffære: Da Toms vanvid kulminerer, og han systematisk går i gang med at bryde et tommetykt betonkældergulv op. Først med primitiv hakke, senere med trykluftsboret.