Blackjack (1998)

Her har man faktisk chancen for at opleve B-actionfilmhelten Dolph Lundgren i en rolle som relativt blød mand. Der er "tænksomme" øjeblikke og scener af stor empatisk omfavnelse: Ikke den normale rolle for den firskårne Dolph.

Loven på sin side

Dolph spiller en statslig agent med speciale i at beskytte højprofilerede borgere. I denne film har han således loven helt på sin side. Da forældrene til hans niece bliver skudt af en sindssyg morder, får Dolph en helt ny rolle, samtidig med at han kommer på overarbejde i både at beskytte niecen og en yndig topmodel.

Woos dårligste?
Mange vil mene - og sikkert med god grund - at dette er den feterede actioninstruktør John Woos dårligste film. "Blackjack" er en billigt udseende tv-produktion, der oprindelig var tænkt som pilotepisode for en tv-serie.

Forudbestemt ynkeligt
Det er imidlertid interessant at betragte, hvordan en rutineret instruktør af film med store budgetter håndterer et forudbestemt ynkeligt set up med lige dele entusiasme og engagement.

Aparte ordudvekslinger
Filmen bærer præg af en aparte ordudveksling, i særklasse ufrivilligt komiske situationer og en udvikling i historien, der på mange måder kan beskrives som tåbelig.

Stilstudie i dårlig smag
Ikke desto mindre er "Blackjack" et sært eksemplarisk stilstudie i dårlig smag, komplet med kitschet senfirser-musik. Og så er det faktisk ikke helt ueffent, når Dolph Lundgreen i handlingen tildeles en fobi for hvidt, så han må gå med solbriller for at klare mosten.