Les beaux gosses (2009)

Fransk coming-of-age-komedie med et herligt og veludviklet glimt i øjet: Hermed et lidt nyt og skævt blik på den første kærlighed og ikke mindst uartige tanker og handlinger, som de kommer til udtryk gennem den kejtede Hervé, der bor alene i en trøstesløs boligblok med sin mor.

Frustrerende afvisninger

Hervé er (vistnok, han ved det ikke helt selv) lidt forelsket i en pige i klassen, men hun er del mere moden end ham, og Hervés tilnærmelser bliver ofte afvist – med store (seksuelle) frustrationer til følge. Sammen med bedstevennen Camel kan Hervé dog lette noget af presset. Det kræver bare hver sin sok og et blik på undertøjssiderne i stormagasinkataloget.

Bevidst frastødende

I udgangspunktet således blot endnu en sød lille fortælling om pubertetetens prøvelser, men "Les beaux gosses" (en originaltitel, der i dén grad er både er mere sigende og selvironisk end den engelske, "The French Kissers") vil andet og mere end bare det lineære. Der er kant, men også noget bevidst frastødende over nærbillederne af snavende teenagere, hvor materiefyldte bumser og ukontrolleret "skægvækst" (for drengenes vedkommende) står i alle retninger.

Tager fat om ærlighedens rod

I det hele taget er filmen ikke bange for – så at sige – at tage fat om roden på ærligheden ved en svær alder og føre tilskueren ned ad mindernes allé udi både seksuelle erfaringer og den sene folkeskoletid. Komplet med flot ramte (kiksede) kostumer og et hold fint spillende unge (med Vincent Lacostes følte Hervé-præstation i spidsen.) Tyngende og trættende i længden er den megen insisterende underlægningsmusik, der også følges af pop- og rocksange.