Remember My Name (1978)

Dette Robert Altman-producerede thrillerdrama har sine markante øjeblikke, men er ikke en film, tiden har været venlig ved. Den senere Mortal Thoughts (1991)-instruktør, Alan Rudolph, der også har skrevet manus til "Remember My Name", indrammer således elegant et amerikansk arbejderklassemiljø sidst i 70'erne, men selve den betændte terror-kvinde-tematik bider slet ikke fra sig.

Gammel elskov ruster ikke...

Geraldine Chaplins Emily har lige afsonet en længere fængselsstraf, hvorefter hun mere eller mindre direkte stiler mod eksmanden (Anthony Perkins' Neil) og dennes nye kone. Der skal terroriseres igennem, først med lidt uskyldig forhave-ravage, senere mere sofistikeret. Men hvad sker der, når Neil finder ud af, hvad der egentlig foregår? Måske er den gamle elskov alligevel ikke helt udtømt, når alt kommer til alt?

Øretæveindbydende Emily

Geraldine Chaplin rammer noget af det rigtige med sin pain in the ass-øretæveindbydende Emily. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Emily er yderst duelig udi terror – og vanviddet lyner ud af hendes øjne, muligvis en miljøskade fra fængselsopholdet?

Ingen ild i det regnvåde bål

Men nogen gennemtroværdig stalker med overbygning er hun ikke, og hverken Anthony Perkins eller Berry Berenson (der var gift med Perkins i det virkelige liv) byder ind med modspil, der kan sætte ild i det kedeligt regnvåde bål, som hele filmens trekantsdrama udgør.

Begavet fotografering

De helt store plusser ved filmoplevelsen skal hentes i skallen: Særligt Tak Fujimotos (Badlands (1973), The Silence of the Lambs (1991),  Philadelphia (1993)) begavede fotografering, der giver 70'erne liv og perspektiv. Men også det faktum, at alle sekvenser ikke er udspartlet med underlægningsmusik. Til gengæld er her valgt en mærkværdig anden – og stemningsmæssigt modsatrettet – tone, i form af en lang række bluessange, sunget af Alberta Hunter.