The Art of Getting By (2011)

99 % lige efter bogen-teenagedramatik, 1 % særlig sødme og charme. Det er de tørre facts ved Gavin Wiesens "The Art of Getting By" – Wiesen fyrede senere op for det ultraskæve Emile Hirsch-komediedrama All Nighter (2017).

Teenager på glatis

Teenageren George er ikke som de andre... han er noget for sig selv. Han overmaler alle sine lærebøger i gymnasiet med tegninger og andre kreative streger. Det dér med at følge med i undervisningen er bare ikke lige noget for ham. Men hvis han vil blive student, er det med at få benene på nakken her sent i 3.G.

Ingen skibsbrikserfaringer

George får dog også nogle andre former for ben på nakken, så at sige. Det sker, da han møder den smukke Sally, der helt fra begyndelsen mod alle odds tiltrækkes af Georges særheder og sprøde ytringer. Kan det virkelige passe, at der er dømt love for George, og hvordan griber den kejtede teenager lige det an? Han har aldrig tilbragt gyldne stunder på en skibsbriks med en pige før.

Det bliver ved forsøgene

"The Art of Getting By" forsøger i det mindste at pakke de ultraforudsigelige begivenheder i en let fordøjelig elegance. Men det er bare ikke opfindsomheden, der trykker, og det bliver ret tidligt en klods om benet.

50/50-sødmeagtigt

Skuespillet er 50/50-sødmeagtigt, storbybilledet nydeligt – men man skal være født med ørepropper for ikke at finde den outreret anmassende musikanvendelse alt for overdrevet. Konstant sovses begivenhederne ind i lige dele "nuttet" originalmusik og feel good-popsange på rad og række.