Toolbox Murders (2004)
Et faldefærdigt, historisk Hollywood-hotel hjemsøges af mystiske drab. Det viser sig, at hotellet gemmer på en grufuld hemmelighed.
MARERIDTS-HUSET
Toolbox-gyserfilm:
Kultgyser-instruktøren Tobe Hooper debuterede overbevisende med lavbudgets-gyseren The Texas Chain Saw Massacre (1974), der fire år senere inspirerede folkene bag "The Toolbox Murders". Og så – mange år senere – er Hooper i færd med at skabe en genindspilning af "Toolbox"-filmen! Ringen er sluttet.
Lykkes pænt over forventning
Og det lykkes faktisk et pænt stykke over forventning, når man kigger på både rollebesætningen, direkte-til-video-faresignalet og det lidt fesne anslag. For selvom der er bump på vejen, og kvaliteten er absolut svingende, er Hooper-effekten efterhånden effektivt til stede.
Truslen indefra...
Et ekstremt faldefærdigt og tilsvarende lydt hotel i Hollywood er langtidshjem for en række skæbner af forskellig observans. Her er det ikke muligt at have hemmeligheder for hinanden. Snart bliver det nødvendigt at danne fælles front mod en trussel indefra... Det viser sig nemlig, at en sindssyg morder er på spil, gemt af vejen dybt inde i bygningen. Og han har praktiseret sine ugerninger i dekader.
Gysene bider fra sig
Da først Hooper har fået fat i noget af det helt rigtige hårrejsende ved præmissen, begynder gysene at bide fra sig. Fænomenalt udnyttet uhygge gennem det virkelige livs uoverskuelige og mareridtsprægede, forladte location suppleres af nærmest film noir-kryptiske vinklinger (især sekvensen med den meget smalle og dybe "bagtrappe" tager jord med).
Først skræmt, så handlekraftig
Mindre kønt er det outrerede lyd- og musikbillede, der sjældent lader en mulighed for at foregribe et gys eller en stemning passere. Skuespillet er ud over det forventelige veloplagt. Særligt Angela Bettis finder melodien i hovedrollen som den først skræmte, så handlekraftige nytilflytter, Nell.
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2004, Gyser, Thriller, Mystik, 95 min.
Dansk titel: Toolbox Murders- Angela Bettis (Nell Barrows)
- Brent Roam (Steven Barrows)
- Rance Howard (Chas Rooker)
- Greg Travis (Byron McLieb)
- Eric Ladin (Johnny Turnbull)
- Carlease Burke (Officer Jacobs)
- Marco Rodríguez (Luis Saucedo)
- Christopher Doyle (Coffin Baby)
- Adam Weisman (Austin Sterling)
- Jennifer Venuti (Jennifer)
- Alan Polonsky (Philip Sterling)
- Price Carson (Officer Stone)
- Juliet Landau (Julia Cunningham)
- Sheri Moon Zombie (Daisy Rain)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation