The Killing [3] (2013)
En række mord på helt unge prostituerede fører en kriminalkommissær og hendes makker ad særdeles mørke veje.
DYSTERT REGNTUNGT
Sammenhængende i denne serie:
Forbrydelsen (2007)
Forbrydelsen II (2009)
Forbrydelsen III (2012)
The Killing [1] (2011)
The Killing [2] (2012)
The Killing [3] (2013)
The Killing [4] (2014)
Med ikke ret meget tilfælles med det danske serieforlægs anden sæson, "Forbrydelsen II", sender tredje sæson af "The Killing" tilskueren ud på en dyster og opslugende rejse i mordkunstens psykologi.
Hjælpe- og farveløshed
Det former en sæson i en stemning af hjælpeløshed og farveløshed, der overgår de langstrakt effektive første to sæsoners omfattende mordgåde.
Tilbage i folden
Sarah Linden må tilbage i folden, da hun selv får færten af en række bestialske mord på helt unge prostituerede. Tilværelsen som anonym øbo er forbi, og Seattle bliver igen hendes arbejdsplads.
Lidt mere personligt
Forholdet til makkeren Holder ændrer sig langsomt til et lidt mere personligt niveau, ikke mindst i takt med at Holder selv gennemlever kriser, der afslører mere bløde sider. Og i Lindens oprigtigt kærlige flirt med chefen, følt spillet af Elias Koteas, finder vi et af sæsonens mere raffinerede menneskelige dramaer.
Menneskeligt drama
Menneskeligt drama er der også masser af i fængslet, hvor en morddømt i en gammel sag snart skal hænges. Sagen har muligvis tilknytning til den verserende, og Linden får travlt med at bevise den dømtes uskyld i ellevte time, hvis det da ikke er for sent.
Magisk uhyggeligt
I portrættet af den dødsdømte funkler Peter Sarsgaard, kulminerende i episoden "Six Minutes", der også er sæsonens mest stærke - med en magisk uhyggelig afslutning, der gør ondt helt ind i knoglerne.
Rolig fortællestil
Seriens rolige fortællestil er et dejligt holdepunkt i de drøndramatiske begivenheder. Det er en kunst at holde sig på måtten, og her fortjener "The Killing" stor ros. Seattle er en væsentlig medspiller i seriens atmosfære. Det nærved evigt regntunge forstærker i mange sammenhænge den dystre mordgådes alvor.
Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2013, USA, Krimi, Thriller, Seriemordere, Udl. tv-serie, 562 min.
Dansk titel: The Killing [3. sæson] (tvs)- Mireille Enos (Sarah Linden)
- Joel Kinnaman (Stephen Holder)
- Elias Koteas (James Skinner)
- Hugh Dillon (Francis Becker)
- Peter Sarsgaard (Ray Seward)
- Liam James (Jack Linden)
- Gregg Henry (Carl Reddick)
- Ryan Robbins (Joe Mills)
- Duncan Fraser (Raymond Seward Sr.)
- Grace Zabriskie (Mama Dips)
- Brendan Fletcher (Goldie)
- Aaron Pearl (Det. Charles Taggert)
- Shaun Smyth (Warren)
- Eric Keenleyside (Sgt. Emmes)
- Andrew Moxham (Uni #1)
- David Haysom (Guard)
- Philip Granger (Tim Jablonski)
- Fred Keating (Coroner)
- Daryl Shuttleworth (Chief of Police)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation