Bend of the River (1952)
En cowboy med en blakket fortid og en vilje af stål sætter alt ind på at trodse farerne – med kurs mod nye udfordringer.
FLADMASTE WESTERNDRØMME
Instruktør Anthony Mann, der fem år senere serverede den noget oversete krigsfilmsperle Men in War (1957), fornemmes her bundet på hænder og fødder af et westernprojekt helt uden fantasi og glimt i øjet.
Intet overrasker
Der er i hvert fald absolut intet, der falder som overraskelser gennem halvanden time i selskab med James Stewarts djærve cowboy Glyn McLyntock. Dette kedelige faktum til trods indgyder "Bend of the River" nogen form for respekt i sine glimtvis teknisk meget habile indfangelser af bjerg- og steppestemninger.
En farlig mission
McLyntock er på en mission – og en farlig en af slagsen. Han vil være nybygger på den anden side af de sneklædte bjerge, men det betyder, at han skal forcere både blodtørstige indianere og cowboy-fjender, samtidig med at han ikke "slipper" for lidt fruentimmere på slæb her og der.
Helt efter genrebogen
Undervejs er der både "cowboys og indianer"-action, barslagsmål og gunfights i vildmarken. Det er alt sammen helt efter genrebogen, men tilsvarende helt igennem farveløst fortalt. Læg hertil oceaner af forvarslende og stemningsudglattende underlægningsmusik, og du har en filmoplevelse, der både støjer i sine stedvis kaotiske billedsekvenser... og på lydsiden.
På udendørslivets præmisser
Skuespillet er teatralsk, kulisserne og rekvisitterne ærkebillige. Stærkest står Anthony Mann og hans hold, når de er 100 % på udendørslivets præmisser og filmer mod rigtige bjerge, dale, floder – heraf den poetiske originaltitel "Bend of the River" – og hestespandfuldevis på togt gennem ufremkommeligt terræn.
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1952, USA, Western, Romantik, Action, Dyr på film, Bjerge på film, Skibe på film, 91 min.
Dansk titel: Mod fjerne horisonter- James Stewart (Glyn McLyntock)
- Arthur Kennedy (Emerson Cole)
- Rock Hudson (Trey Wilson)
- Jay C. Flippen (Jeremy Baile)
- Harry Morgan (Shorty)
- Royal Dano (Long Tom)
- Jack Kenny (Barfly)
- Ethan Laidlaw (Barfly)
- George Sowards (Townsman)
- Julie Adams (Laura Baile)
- Chubby Johnson (Cap'n Mello)
- Jack Laufer (Red)
- Cliff Curtis (Willie)
- Victor Adamson (Barfly)
- Gregg Barton (Miner)
- Clem Fuller (Wagon Driver)
- Al Kunde (Townsman)
- Philo McCullough (Prospector)
- Dal McKennon (Miner)
- Joe Phillips (Townsman)
- Joe Ploski (Barfly)
- Hugh Prosser (Johnson)
- Lillian Randolph (Aunt Tildy)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation