Rollercoaster (1977)

Winning (1969)-instruktør James Goldstone viser endnu engang, at han har styr på det dér med timing og engagement, når det kommer til fart, action og adrenalinsus. Hvor vi i "Winning" kom overbevisende med Paul Newman på racerbanen, er turen her kommet til rustsjebanen.

Ingen børnevenlig søndagshygge

Og det er ikke fordi, der hermed er dømt børnevenlig søndagshygge. "Rollercoaster" har en syg ung mand i hovedrollen (Timothy Bottoms): Han terroriserer USAs store rutsjebane-forlystelser med fjernstyrede bomber. Efter at den første er gået af med fatale følger, begynder terroristen at stille krav.

Den snarrådige terrorist

Manden, han kontakter, er George Segals sikkerhedsinspektør, Harry Calder, der omvendt hurtigt får blandet politiet ind i sagen. Men kan de gennemskue terroristens snarrådighed, før det er for sent, og vil de lytte til hans krav om $1 mio.?

Fænomenal actiontiming

"Rollercoaster" lever højt på sin fænomenale actiontiming og de meget lækkert 70'er-fotograferede op- og nedture (i mere end én forstand) med rutsjebanen. Små rutsjebanetog i fart mellem majestætiske, hvidlakerede metalskelletter på en dybblå himmel kan bare noget!

Energisk indlevelse

Men også plottet holder rimelig pænt, diverse overdrivelser og amputationer til trods. Her er det glædeligt med den energiske indlevelse i rollerne – særligt er George Segal glimrende som den autoritets-vantro Harry. Lalo Schifrins musik er pænt jazzet, men sjældent decideret kvælende anvendt.