Boot Camp (2008)

Every year troubled teens are sent away to change their lives. On this island they must fight to save them. Sådan lyder salgslinjen til Christian Duguays teenagethriller, "Boot Camp". En række utilpassede unge sendes til Fiji, hvor Peter Stormares lejrchef, Norman Hail, sørger for kæft, trit og retning på den fodlænke- og sensorstyrede ø.

Fandt melodien, men...

Blandt teenagerne er Mila Kunis' Sophie, der ellers lige var ved at finde melodien med kæresten Ben. Men forældrene vil det anderledes, og snart må hun gennemleve et vågent mareridt, hvorfra det er så godt som umuligt at flygte. Snart får hun følgeskab af Ben, der har sørget for at gør sig så upopulær derhjemme, at han kan komme i lejr med kæresten og måske redde hende...

Langt fra at imponere

"Boot Camp" er meget langt fra at imponere med sit kliché- og dialoghåbløse manuskript. Bedre går det med indfangelsen af den stormombruste natur på Fiji. Her får instruktøren – der også er filmens cheffotograf – så at sige rigtig meget forærende, også i lydbilledet, så længe Normand Corbeils kvælende musik er dæmpet, og det er desværre alt for sjældent.

Ingen troværdige teens

De unge hovedrolleindehavere er alt for gamle til at kunne agere troværdige teens, og de voksne er hæmmet af håbløst skrevne autoritetsroller, bl.a. svæver Peter Stormare mærkeligt afkoblet rundt mellem den sagesløse ungdom, og der er brodne kar blandt elite-vagterne, hvor unge mænd voldtager ungmøer efter forgodtbefindende.