The Amityville Horror (1979)

Sammenhængende film:

The Amityville Horror (1979)

Amityville II: The Possession (1982)

Amityville 3-D (1983)

Amityville Horror: The Evil Escapes (1989)

The Amityville Curse (1990)

Amityville 1992: It's About Time (1992)

For små midler og med mindre muskler i ryggen end Hollywoods normale store maskiner, blev "The Amityville Horror" en af senhalvfjerdsernes kommercielle overraskelser. Den betændte historie om det angiveligt besatte hus i Amityville var selvfølgelig også bredt kendt, i og med at den var gengivet af et ungt par i det (u)virkelige liv, der hævdede at have oplevet de udvidede spøgerier på egen krop og psyke tre år tidligere.

Tiltagende aggressiv og utilregnelig

Ægteparret George og Kathy Lutz vover pelsen og køber et idyllisk beliggende hus, selvom de godt er bekendt med, at der her år forinden fandt en familiemassakre sted. Det skulle de nok ikke have gjort: Langsomt, men sikkert begynder der at ske yderst mærkelige ting og sager, og hvad værre er, familiefaren bliver tiltagende aggressiv og utilregnelig, som om nogen eller noget har taget bolig i ham.

Huset med de "selvlysende øjne"

Flere præster forsøger sig – uden held – med at drive de onde ånder ud af huset. Bare det at nærme sig træmonstret med de to "selvlysende øjne" er nok til at få dem til at vige tilbage. Spørgsmålet er, om det er for sent for familien Lutz at flygte? De er i hvert fald nødt til at gøre forsøget, da alt andet synes forbundet med den visse død.

Relativt simpel gyserformel

Ingen tvivl om, at instruktør Stuart Rosenberg får rigtig meget stemning presset ud af en relativt simpel gyserformel. Stemningerne vokser primært ud af en effektiv udnyttelse af det store hus og dets mange mentale muligheder: Det er ofte i udefinerbare og deforme huse, mareridt får næring, således også filmens.

Kompleks syretrips-fantasiverden

Der går dog en rum tid, før gysene rigtig bider fra sig. Faktisk er der mest goddaw over begivenhederne i den sidste halve time, selvom det også er her, de overnaturlige overdrev rigtig bliver testet (og de holder ikke helt i mål!) Op til og under det langstrakte klimaks bygges der flere og flere lag på en i forvejen alt for kompleks syretrips-fantasiverden, der oftest opleves som skinger og hysterisk.

Højt teknisk niveau

Men ind imellem bider fantasien fra sig – ikke mindst takket være det generelt høje tekniske niveau og en række habile skuespillerpræstationer fra stærke navne. Den iørefaldende musik af Lalo Schifrin blev både Oscar- og Golden Globe-nomineret.