The Other Side of the Mountain (1975)
Skitalentet Jill styrter og lammes, stort set samtidig med at veninden får polio. Nu må Jill forsøge at finde melodien igen.
TILBAGE TIL LIVET
Visuelt flot melodrama, der i 1975 nok kunne vinde (endnu) flere hjerter, i og med at mange stadig ville kunne huske skitalentet Jill Kinmont og hendes tragiske styrt, der gjorde hende lam og ude af stand til at fortsætte karrieren.
En noget bedaget film
Men uanset om man kan huske Jill eller ej, kommer man ikke uden om, at "The Other Side of the Mountain" er en noget bedaget film, hvis stil, tone og omgang med det biografiske materiale er tung, træg og udpræget sukkersød.
Lykkes kun i glimt
Der er ellers masser af juice i det identificerbare traume at miste sin førlighed. Men det lykkes absolut kun i glimt for instruktør Larry Peerce at formidle de store følelser troværdigt. I stedet kimer det i klokker for romantikken, der ikke kender hverken kørestols- eller andre grænser. Peerce skulle året efter give os den fede actionthriller Two-Minute Warning (1976).
Habilt olieret
Tilbage er en form, der trods alt er habilt olieret: Rent teknisk er epikken relativt smukt indfanget, når bjergene rejser sig majestætiske og sneklædte som sindbilleder på det både uopnåelige og et mål om at rejse sig igen.
Ikke meget flamme
Spillet er uden ret meget zippolighter-flamme, men det lykkes da debutanten Marilyn Hassett at få en gnist i den krævende rolle, der tilmed indbragte hende en Golden Globe (for bedste debutant). Og så var der Globe-bonus også for den (vamle) sang "Richard's Window"
Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1975, USA, Drama, Biografi, Romantik, Sport, Bjerge på film, 102 min.
Dansk titel: Den anden side af bjerget- Marilyn Hassett (Jill Kinmont)
- Beau Bridges (Dick Buek)
- Nan Martin (June Kinmont)
- Dabney Coleman (Dave McCoy)
- Walter Brooke (Dean)
- Griffin Dunne (Herbie Johnson)
- William Bryant (Bill Kinmont)
- Brad Savage (Boy in Wheelchair)
- Dick Winslow (Man in Car)
- Jocelyn Jones (Linda Meyers)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- AAN - Bedste originale sang
- GG-N - Bedste originale sang
- GG - Bedste debutant-skuespiller (Hassett)
- GG-N - Bedste musik
- GG-N - Bedste skuespillerinde (Hassett)