Black and White (2002)

Et altid blødende tema i australsk historie er den ofte dårlige og bestialske behandling af aboriginerne. "Black and White" beskriver – i farver – en af det virkelige livs retssager med aborigineren Max Stuart i centrum. I 1958 dømmes han til døden for mordet på en 9-årig pige, men meget tyder på, at Max hverken kan værge for sig eller reelt set har en chance over for et kridhvidt dommerpanel.

Op ad bakke

Men så sker der noget uventet. Den unge hvide advokat David O'Sullivan går ind i sagen – på Max' side. Men det er op ad bakke, for de fleste har nærmest dømt "det sorte svin" på forhånd. Er der overhovedet noget at gøre? O'Sullivan giver det i hvert fald et skud.

Først og fremmest et retssalsdrama

"Black and White" er først og fremmest et retssalsdrama. Det meste af tiden foregår således i retslokaler, med alt hvad det indebærer af parykker og inter-advokatslig snak. Spændingen i filmen holdes dog ret overbevisende takket være et par fine præstationer af hhv. Robert Carlyle (som O'Sullivan) og Charles Dance (som anklageren Chamberlain).

Halvanden times australsk historielærdom

Desuden sørger en række smukke etablerende skud og en generelt tidstroværdig scenografi i både fængsel og retssal for, at filmen ret gnidningsfrit afvikler sine halvanden times australske historelærdom, så alle kan være med og føler sig udmærket underholdt.