The Concorde... Airport '79 (1979)
Et Concorde-overlyds-passagerfly kommer i alvorlige problemer, da flere missiler pludselig fyres i dets retning.
NEDTUR I HØJDEN
Sammenhængende film:
The Concorde... Airport '79 (1979)
Som scoop til den sidste film i 70'er-"Airport"-franchisen castede man Concorde-overlyds-passagerflyet, der her sidst i 70'erne netop var sat i faste ruteflyvninger, hvilket bl.a. betød, at en tur fra Europa til USAs østkyst kunne klares på lidt over 3 timer. Først i 2003 droppedes det helt at flyve med Concorden, da det ganske enkelt var for dyrt.
18 kilometer over kloden
I "Airport"-sammenhæng kommer Concorde-flyet i alvorlige problemer hævet 18 kilometer over kloden. Det viser sig nemlig, at passagerflyet pludselig er mål for flere missiler – og de dygtige piloter må undvige ad flere omgange. Spørgsmålet er, om det er for sent...
Frem i førersædet
Fjerde film er ikke den allerstærkeste i serien (det er 3'eren), men der er stadig action og fly-mekanisk fascinationskraft nok til at fastholde et pænt niveau af underholdning. Birollegalleriet er ligeså fesent, som vi kender det fra de foregående film, mens George Kennedys Joe Patroni-figur, der har medvirket i alle film, for første gang er trukket fint frem i førersædet.
Lander med skindet på næsen
Mange af de visuelle effekter er yderst primitive, og flere af actionsekvenserne i luften har meget lidt med virkelighedens aviation at gøre. Men det er ikke noget, der decideret skriger til himlen, og "Airport 4" lander med skindet på den spidse flynæse.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1979, USA, Action, Thriller, Drama, Katastrofefilm, Fly på film, 113 min.
Dansk titel: Airport '80- Alain Delon (Capt. Paul Metrand)
- George Kennedy (Capt. Joe Patroni)
- Susan Blakely (Maggie Whelan)
- Robert Wagner (Dr. Kevin Harrison)
- Eddie Albert (Eli Sands)
- Bibi Andersson (Francine)
- David Warner (Peter O'Neill)
- Robin Gammell (William Halpern)
- Ed Begley Jr. (Rescuer)
- J.D. Cannon (Lt. Ratcliff)
- José Ferrer (Morabito)
- Alan Fudge (FBI Agent)
- Jessica Walter (Mrs. Patroni)
- Jon Cedar (Froelich)
- Monica Lewis (Gretchen)
- Nico Stevens (Bartender)
- Conrad E. Palmisano (Cooper)
- Robert Kerman (Dulles Controller)
- Macon McCalman (Carl Parker)
- Martha Raye (Loretta)
- Antone Pagán (Olympic Athlete)
- Sybil Danning (Amy)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation