Airport '77 (1977)

Sammenhængende film:

Airport (1970)

Airport 1975 (1974)

Airport '77 (1977)

The Concorde... Airport '79 (1979)

Med tanke på det første fly, der blev sat i luften i "Airport"-filmserien i 1970, er det kun gået støt opad mod de højere luftlag siden, og den tredje film i serien, "Airport '77", leverer faktisk en actionkrimi af meget høj kaliber, når de tekniske begrænsninger i filmproduktionsapparatet anno 1977 tages i betragtning.

En skummel plan, der smuldrer

Jack Lemmon er flykaptajnen Don Gallagher, der skal flyve en rigmands (James Stewart) gigantiske nye passsagerjet på dets jomfrurejse. Men med om bord er en gruppe korrupte ansatte, heriblandt kopiloten, og de har skumle bagtanker. På flyets rejse er nemlig en ekstremt kostbar kunstsamling, og kan skurkene bare lige bedøve besætning og passagerer – og flyve under radarerne ved Bermudatrekanten – kan de jo rende af med værdierne.

Et mareridt under havets overflade

Men meget går galt, og flyet havner på havets bund (ganske vist ikke på ret dybt vand) med flere omkomne og tilskadekomne. Da først kaptajnen og passagererne begynder at vågne, venter der dem et mareridt. Kan de nå at udtænke en plan, så de kan komme op til overfladen og sende et radiosignal om hjælp, før vandet begynder at trænge ind i det luftætte fly... hvis da ikke ilten er nået at slippe op inden?

Fed timing

Plottets substans er skrøbeligt, og persontegningerne ikke blandt de allermest nuancerede, men det er reelt set ligegyldigt. For i Jerry Jamesons iscenesættelse er alt dette sekundært. Action og spænding går nemlig op i en højere enhed i en teknisk yderst habil timing med grundlæggende troværdige liv- og død-spændinger. Jameson instruerede tre år senere den tematisk let beslægtede Raise the Titanic (1980).

Fantastisk detaljerigdom

Der er rigtig meget at følge med i for tekniknørden og en tilsvarende fantastisk detaljerigdom i de akutte tiltage, som kaptajnen og hans (ikke-korrupte) besætning må tage i kampens hede. Og så spiller stjernerne bare rigtig pænt. For bare at nævne et par stykker: Jack Lemmon må have elsket den for ham lidt alternative actionhelterolle, og Lee Grant er ætsende pain-in-the-ass-potentiale som den forkælede, alkoholiserede rigmandskvinde, Karen Wallace.

Vellykket 70'er-action

"Airport '77" halter helt åbenlyst flere steder, men den er langt fra ligeså usandsynlig som 2'eren og i det hele taget bare langt mere elegant og vellykket, også selvom musikken brager, når dramaet rigtig spidser til.