The Dam (2022)

Alt andet end enkelt og letforståeligt fortæller sudanesiske Ali Cherri her en filmisk eventyrfabel, der fascinerer gennem dialogløse, drømmelignende sekvenser, hvor virkeligheden nogle gange overgår fantasien – hvis ikke det er omvendt.

For foden af den drønende dæmning

Maher arbejder hårdt med at forme mursten af den våde ler for foden af den enorme Merowe-dam. Dæmningen er Kinas største vandkraftprojekt i Afrika, og lyden af Nilen, der skubber gennem betonkonstruktionen, drøner i baggrunden.

Fantasi eller virkelighed?

Når Maher har fri, former han sig egen kæmpefigur af ler inde i skoven. Men det er, som om figuren bliver levende, og det bliver sværere og sværere for Maher at skelne drøm fra virkelighed.

Ikke-selvhævdende

Fortalt i et fuldkommen ikke-selvhævdende filmsprog i ofte lange indstillinger, hvor skygger fx kan sige mere end billeder af objekterne selv, udgør "The Dam" 80 minutters intenst filmeventyr, der dog bestemt ikke er for enhver smag.D

Fabel- og fantasibåret

Det er fabel- og fantasibåret, og stort set alt er overladt til tilskuerens egen evne til at forme sammenhænge eller eventyr. Det er netop det, der gør "The Dam" så fascinerende, at den stort set uden visuelle eller lydmæssige krumspring (på nær en serie faretruende, brummende musikpassager) evner at fortrylle og fastholde.

Smuk og åben

Allerstærkest står filmoplevelsen, når lyden er helt på naturens præmisser: Den omtalte overvældende lyd fra dæmningen, men også når Maher fx bevæger sig gennem de hemmelighedsfuldt sitrende siv, på vej på dén svømmetur, der udgør filmens smukke og åbne slutning.