Klondike (2022)

“Dedicated to women” står der som det første, da efterteksterne afrunder dette omvæltende og — må man desværre sige — højaktuelle krigsdrama. Om dedikationen er tænkt som en lovprisning af samtlige kvinder i denne verden, skal vi lade være usagt her, men denne ene linje giver om ikke andet en lidt mærkværdigt farvet vinkel på en ellers upartisk og ærlig beskrivelse af Donbas, Ukraine 2014.

Bomberne flyver om ørerne
Det er her højgravide Irka bor med sin lidt vattede mand, Tolik, da separatistbevægelsens bomber flyver om ørerne og lægger deres udkantslandsted delvist i ruiner. Men hvad skal Tolik stille op? På den ene side vil han for alt i verden passe på sin kone, på den anden side har han kniven for struben af de lokale soldater, der ønsker løsrivelse — og en mulig forklaring på, hvordan et passagerfly fra Malaysia Airlines er styrtet ned i parrets “baghave”.

Visuelt dybdesøgende
Med sine lange kameraindstillinger af støvede, øde landskaber og holdt i et lyddesign, der (stort set) er på naturens egne præmisser, lykkes det instruktør Maryna Er Gorbach at skabe et meget intenst og visuelt dybdesøgende miljø. Det er en meget lidt luksuriøs og tilmed livstruende hverdag, parret må leve i ruinerne af deres egen drøm, og denne cocktail kulminerer i et klimaks, der ikke for især sarte modersjæle.

Troværdigt og nuanceret
De to hovedrollleindehavere kredser troværdigt og nuanceret om den varme grød og det forhold, der muligvis var gået i vasken alligevel, allerede inden bomben faldt. Behageligt diminutiv brug af underlægningsmusik.