Beyond the Poseidon Adventure (1979)

    En flok lykkejægere entrer vraget af et skib, der ligger med bunden i vejret i havoverfladen. Målet er penge, men meget går galt.


    TOTALT FARVELØS 2'ER

    Tematisk beslægtede 70’er-film:

    Airport (1970)
    The Poseidon Adventure (1972)
    Earthquake (1974)
    The Towering Inferno (1974)

    The Hindenburg (1975)

    Beyond the Poseidon Adventure (1979)

     

    Der er ikke meget – hvis noget – tilbage af den orignale 72'er-katastrofefilm, der havde pæn succes med at vende det hele på hovedet, efter en bølge havde kastet en luksusliner hele vejen rundt om sig selv.

     

    Bunden i vejret

    I 2'eren, der kom syv år senere, er Michael Caine i spidsen for tre lykkejægere, der finder skibet med bunden i vejret midt ude på åbent hav. Her må være værdier at hente, også selvom en tur ind i det forliste skib er meget farlig.

     

    Penge betyder ikke alt

    Inden de stiger ombord gennem et hul i bugen får de følgeskab af Telly Savales' Stefan Svelo og hans håndlangere. Svelo påstår, han er læge, men det skal vise sig, at der stikker mere under, at der stadig er levende passagerer ombord – og at penge ikke betyder alt.

     

    Billigt useende

    Med sin billigt udseende scenografi, et hold af skuespillere overladt til sig selv og et manuskript skrevet fuldstændig uden idé og farve fremstår denne 2'er alt andet end ophidsende. Stort set hele handlingen er henlagt til upside down-skibet, men heller ikke dette særlige indslag udnyttes særlig godt.

     

    En vis charme

    Der er en vis charme og elegance over de etablerende skud af åbent hav og luksuslinerens bug, som vores "helte" skal bestige. Men det er sådan set også det eneste formildende, der er at sige om "Beyond the Poseidon Adventure".



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1979, USA, Action, Eventyr, Katastrofefilm, Skibe på film, 114 min.

    Dansk titel: Poseidons hemmelighed
    Instr: Irwin Allen Prod: Irwin Allen Manus: Nelson Gidding Baseret på: roman af Paul Gallico Foto: Joseph F. Biroc Klip: Bill Brame Mus: Jerry Fielding