The Tribe (2014)

Sanserne blafrer reelt længe efter, at dette rå ukrainske filmværk er tonet ud. "Plemya" vender filmmediet på hovedet, men indrammer samtidig en universel, stærk historie om ondskaben, der sejrer over både fornuften og kærligheden.

Døve amatørskuespillere

Instruktør og manusforfatter Myroslav Slaboshpytskyi har rekrutteret et hav af døve amatørskuespillere til at udfylde små og store roller. For at vide sig sikker på, at manuskriptet blev fulgt, måtte Slaboshpytskyi læne sig op ad en tolk: Instruktøren kan nemlig ikke tegnsprog.

Lukkede døre og afvisninger

Teenageren Sergei ankommer til en skole for døve unge. Bygningerne er mere end bare almindeligt nedslidte, og venskab og imødekommenhed kan han glemme alt om. Tvært imod bliver han mødt af lukkede døre og afvisninger fra den gruppe af elever, der – desværre – skal blive hans daglige omgangskreds.

Ondskabsfulde rutiner

Snart er Sergei en del af gruppens ondskabsfulde daglige rutiner. Uden for murene begår de overfald og stjæler, og Sergei er det nye nemme offer, der kan træde i de andres fodspor. Således bliver han også snart alfons for to af pigerne, der jævnligt agerer prostituerede blandt lastbilschauffører på en stor parkeringsplads.

Trængt op i en krog

Selvom han forelsker sig i en af pigerne, er også romancen præget af frustration. Det hele kan ende fatalt, særligt fordi Sergei i stigende grad trænges op i en krog, hvor alt emmer af ondskab, had og fornedrelse.

Udelukkende tegnsprog

"Plemya"s (vidunderligt velfungerende) præmis præsenteres "for en sikkerheds skyld", inden handlingen går i gang: Filmens kommunikationsform er udelukkende tegnsprog. Altså ingen voice-over, ingen oversættelser, ingen undertekster!

Krops- og filmsprog

Således er ikke-tegnsprogskyndige hensat til at gennemskue handlingen uden at forstå de unge menneskers direkte kommunikation – hvilket ikke giver den mindste form for forståelsesproblematik: Handlingens ind- og udviklinger står knivskarpt, måske endda skarpere, fordi begrebsliggørelsen udelukkende formes ud af krops- og filmsprog.

Visuel knaphed

Med sine sammenlagt blot 34 indstillinger dyrker Myroslav Slaboshpytskyi en visuel knaphed, der indirekte bringer de jordslåede og kolde skolemure nærmere, i en klaustrofobi uden nåde. Her er ingen nærbilleder, til gengæld er kameraet en aktør, der ind imellem trækker sig tilbage for at få plads til sekvensens kompleksitet.

Signifikant effekt

Vekselvirkningen mellem det stationære kamera i tableau-stil og den aktive steadicam-virilitet skaber en filmoplevelse af visuel signifikant effekt. Læg hertil en lydside, der – ud over snak – helt udelader musik, og hvor de enkelte stemninger i lyden således bibringer eklatant hårrejsende sublimitet.

Uden sidestykke

Den dybt fascinerende indlevelse i historiens ekstreme kompleksitet står malet i alle amatørskuespillernes ansigter. En filmbedrift, på alle måder uden sidestykke, men ikke en filmoplevelse for enhver smag.