The Onion Field (1979)

Tanden bedre end den beslægtede og meget mere kendte In Cold Blood (1967). Begge film er baseret på virkelige hændelser. Selvom "The Onion Field" er røget lidt igennem netmaskerne i filmhistorien, fortjener den både opmærksomhed og anerkendelse – og er i hvert fald nok instruktør Harold Beckers bedste film.

I en bundløs suppedas

James Woods blev Golden Globe-nomineret for sin hovedrollepræstation som den luskede og komplet utilregnelige forbrydertype, Gregory Powell. Sammen med Franklyn Seales' netop løsladte Jimmy Smith havner han i en bundløs suppedas, der efterlader en dræbt betjent i randen af en løgmark i udkanten af Bakersfield.

Indhentes af lovens lange arm

Selvom det i første omgang lykkes de to at flygte, indhentes de af lovens lange arm og må en tur igennem en langstrakt retssag. Her bliver det også mere end tydeligt, at den dræbte betjents makker har dybe ar på sjælen. Men kan det lykkes forbryderparret – der i øvrigt er rygende uvenner – at slippe for (døds)straf?

Betagende ro og omhyggelighed

Harold Becker iscenesætter med en betagende ro og omhyggelighed i en æstetik præget af sofistikerede vinkler på krimigenren. Det hele er lidt "skævt", ikke mindst i kraft af det brogede typegalleri, hvor James Woods og Franklyn Seales fører an som aparte forbryderpar.

Musikken i baggrunden

John Savage og Ted Danson er begge meget troværdige i hver deres politirolle, især bør Savage fremhæves for en meget kraftfuld og følelsesladet præstation. Underlægningsmusikken er som oftest trådt i baggrunden, hvis ikke den er helt udeladt: Det rette valg.

Mange facetter

Den betændte kriminalhistorie har mange facetter og er egentlig stærk i dem alle. Mest elegant serveres de første præsentationer af herrerne bag udåden... og selve kidnapningen – til gengæld går det lidt for meget "skønsang" i den hen imod slutningen.