C'est arrivé près de chez vous (1992)

    Et lille dokumentar-filmhold følger en fuldstændig bindegal tyv og seriemorder på en daglig basis. Men snart går alt op i limningen, da filmholdet begynder at assistere i ugerningerne.


    BESTIALSK-KOMISK

    Filmverdenen blev taget med underkæber og bukser nede, da tre belgiere i 1992 serverede denne absurde seriemorder-komedie. Ikke alene er "C'est arrivé près de chez vous" fuldstændig uortodoks og uforudsigelig, den er samtidig også en mockumentary, altså en fiktionsfilm, der giver sig ud for at være dokumentarisme.

     

    Mord for rullende kamera

    "Mand bider hund," blev den mere mundrette danske titel til dette grynet-håndholdt, sort/hvide, 16mm-optagede "hjemmevideo"-projekt. Et lille hold entusiastiske dokumentarister følger og filmer den komplet vanvittige Ben på en daglig basis – uden i første omgang at skele til, hvad det egentlig er, han foretager sig for rullende kamera.

     

    Speed-snakker fanden et øre af

    Men det er tydeligt for enhver, at Bens ugerninger vist ikke helt egner sig til film: Han slagter tilfældige mennesker efter forgodtbefindende, både for at stjæle deres penge, men også fordi, der er gået sport i det for ham. Samtidig speed-snakker han fanden et øre af, filmoplevelsens reelt mest stressende og ultra-overgearede aspekt.

     

    Bestialsk-komisk

    For i mødet med seriemordertemaet, der samtidig er bestialsk-komisk beskrevet, udgyder denne akavede film egentlig masser af stemning og troværdighed. Her er ikke lagt fingre imellem, og enkelte mord tangerer det mørkeste i krimigenren. Det hele er alternativt og kreativt, men absolut ikke en film for enhver smag.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1992, Belgien, Komedie, Krimi, Seriemordere, Mockumentary, 0 min.

    Dansk titel: Mand bider hund
    Instr: Rémy Belvaux, André Bonzel, Benoît Poelvoorde Prod: Rémy Belvaux, André Bonzel, Benoît Poelvoorde Manus: Rémy Belvaux, André Bonzel, Benoît Poelvoorde, Vincent Tavier Foto: André Bonzel Klip: Rémy Belvaux, Eric Dardill Mus: Jean-Marc Chenut, Laurence Dufrene, Philippe Malempré
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • CAN - SACD Award
    • CAN - Special Youth Award