The Last Man on Earth (1964)

    En virus har forvandlet alle mennesker til levende døde, men én mand har undgået infektion og kæmper en brav solo-kamp.


    TOMHEDENS ÆSTETIK

    Filmateriseringer af "I Am Legend":

    The Last Man on Earth (1964)

    The Omega Man (1971)

    I Am Legend (2007)

     

    Richard Mathesons sci-fi-roman, "I Am Legend", blev her for første gang taget under kærlig filmbehandling, med manus af blandt andre Matheson selv. Vincent Prices Dr. Morgan er den sidste levende mand på Jorden – og han har nok at se til. For hver aften træder de levende døde frem og udgør en reel trussel.

     

    Træpæle gennem hjerter

    En virus har gjort det af med menneskeheden, og de levende døde er lige dele zombier og vampyrer, men hvad gør det, når Dr. Morgan i dagtimerne nærmest dyrker det som en hobby at jage træpæle igennem hjerter på sovende vampyrer?

     

    Tomhedens æstetik

    Tomhedens æstetik er det, der er flottest ramt i dette italiensk producerede gyser-kammerspil (der kom også en amerikansk version; begge med Vincent Price i hovedrollen). De øde gader fyldt med døde, affald og intethed spiller således en central rolle i filmens udtryk.

     

    Betændt historie i tør indpakning

    Men afviklingen af den betændte historie glider ikke i olie, snarere fremstår "The Last Man on Earth" temmelig tør og messende – sidstnævnte primært fordi Vincent Prices fortællerstemme udgør eneste dialog i filmen.

     

    Musikalsk tema i loop

    Læg hertil et musikalsk tema, der reelt kører i loop gennem samtlige 86 minutter, og du har en temmelig anmassende og noget uklædeligt teatralsk fortolkning af romanens sci-fi-virak. Til dato er Mathesons roman bedst fortolket af Francis Lawrence i "I Am Legend" fra 2007.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1964, Italien, Gyser, Science Fiction, Vampyrfilm, Zombiefilm, 86 min.

    Dansk titel: The Last Man on Earth
    Instr: Ubaldo Ragona Prod: Robert L. Lippert Manus: Richard Matheson, William F. Leicester, Baseret på: romanen "I Am Legend" af Richard Matheson Foto: Franco Delli Colli Klip: Franca Silvi Mus: Paul Sawtell, Bert Shefter
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation