I Just Killed My Dad (2022)

    Teenageren Anthony har slået sin far ihjel, og han benægter det ikke. Noget stikker under, og måske giver det mulighed for, at Anthony ikke skal straffes efter de strengeste paragraffer.


    DEN GRUMME OPVÆKST

    Mini-serien her fortæller det virkelige livs hårrejsende historie om teenageren Anthony Templet, der – som titlen antyder – har slået sin far ihjel. Men er Anthony iskold og fuldstændig uden empati, eller stikker der mere under i ugerningen? Det afdækkes gennem tre episoder, der til sammen varer ca. to timer. En topadvokat, der selv har lig i barndomslasten, tager Anthonys sag uden beregning, og serien følger op- og nedture, inden det hele bliver afgjort i retten.

     

    Afdækningen af vanviddet

    Det afgjort mest fascinerende ved "I Just Killed My Dad" er afdækningen af vanviddet, som knægten er vokset op i. Med en far, der overvågede ham konstant og tilmed holdt ham meget indespærret, at han aldrig har lært at læse eller skrive. Det vækker hovedrysten og i nogen grad også mindelser om ekstremiteter som Josef Fritzl i Østrig.

     

    Meget amerikansk formidling

    Senere forfaldes der i lidt for høj grad til den (meget amerikansk) formidlede proces med at få retten (og juryen) til at forholde sig til sagen, og meget af pusten er helt forsvundet, når vi når "forløsningen". En hel del musik sørger for at "bakke op" på stemningerne, så dramaet bliver tanden endnu mere klistret.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2022, USA, Dokumentar, Krimi, Biografi, Teenagere, Retssalsdrama, 125 min.

    Dansk titel: I Just Killed My Dad
    Instr: Skye Borgman Prod: Katherine Linton, Conor McCarthy Foto: Micheal Nelson Klip: James Cude, Hans Ole Eicker, Scott Sheppard Mus: Jasha Klebe
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation