The Jewel of the Nile (1985)
En kvinde tages til fange på en rejse langs Nilen. Nu er hendes kæreste og vennen Ralph på sporet af hende... og en kostbar juvel.
DOLLAR-GRIN
Sammenhængende film:
Michael Douglas producerede og hovedrolleudfyldte allerede året efter Indiana Jones-wanabe'en "Romancing the Stone" denne 2'er. Mere af samme håndtamt uefne actionkomik, blot niveauet lavere – med udgangspunkt i et komplet tåbeligt manus.
Op i gear
Douglas spiller atter eventyreren Jack, der må op i gear for at frelse sin romantik-forfatterinde-kæreste, Joan. Med sig på den tiltagende farefulde færd til lands, vands og i luften har Jack had/kærlighed-kammeraten Ralph – en pjattetfjoget Danny DeVito.
Markant plathedsniveau
Plottet er papirstyndt, niveauet af plathed markant, og filmoplevelsens tekniske aftryk er – om end ekstremt bekostet og hermed "episk" indpakket – ultra-ekstremt støjende og rodet. Kønt bliver det aldrig, hverken i lyd eller billede.
Tvangs-spil
Noget forståelse får man muligvis ved at læse lidt om baggrunden for denne 2'ers tilblivelse. Bl.a. var Kathleen Turner decideret tvunget til at spille sin Joan-figur en gang mere, ellers ville filmselskabet tage hende i retten med et krav om $25 mio. i erstatning.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1985, USA, Action, Komedie, Eventyr, Romantik, Fly på film, Bjerge på film, 106 min.
Dansk titel: Jagten på Nilens juvel- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation