Voskhozhdenie (1977)

    To sovjetiske partisaner på kanten af vanvid render på nazistiske fjender i det isnende kolde udkants-Rusland.


    OPSPILEDE ØJNE

    Nazisternes vinterkrig i Sovjetunionen var som bekendt ingen succes. Alle "gode" intentioner druknede i stiv kulde og fastfrosset infrastruktur. Instruktør Larisa Shepitko portrætterede her – i sin sidste spillefilm, inden hun døde i en ulykke – et par russiske partisaners kvaler.

     

    I den knæhøje sne

    De to mænd forsøger sådan set bare at overleve, hvilket er sin sag i den knæhøje sne. Der er dog en anelse hjælp at hente i en lille hytte hos en enlig mor med tre børn, men nazisterne lugter lunten, og helvede er løs.

     

    Et teatralsk snit

    Stilen er knap i sin skrabede, sort/hvide landskabs-æstetik, og alligevel forekommer "Voskhozhdenie" overfortalt. Det hænger i særlig grad sammen med et teatralsk snit i skuespillet og en over-dyrkelse af nærbilleder af forvrængede, lidende ansigter med opspilede øjne.

     

    Fin indsigt i kulde-psykologien

    I det store sovjetiske perspektiv, hvor forbilleder som Andrej Tarkovskij ligger lige for,  står krigsdramatikken således uforløst. Mest vellykket og mindeværdig er den fine indsigt i kulde-psykologiens vanvid, der snildt kan tangere det hallocinerende, når frosten rigtig bider.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1977, Rusland, Krigsdrama, Drama, Krig, 111 min.

    Dansk titel: Opstigningen
    Instr: Larisa Shepitko Manus: Yuri Klepikov, Larisa Shepitko Baseret på: roman af Vasiliy Bykov Foto: Vladimir Chukhnov, Pavel Lebeshev Klip: Valeriya Belova Mus: Alfred Schnittke
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BERLIN - Golden Berlin Bear
    • BERLIN - OCIC Award
    • BERLIN - FIPRESCI Prize
    • BERLIN - Interfilm Award