Jasper Jones (2017)

    14-årige Charlie vælger at tro den lokale Jasper, da han siger, han ikke har myrdet den kvinde, der findes død i nærheden.


    POLERET UNGDOMSTHRILLER

    Dette australske thrillerdrama med teenage-fortegn har helt sikkert en fordel i hjemligt regi, i og med at filmen er baseret på the iconic Australian novel, som filmplakaten stolt proklamerer. Forfatteren Craig Silvey skrev tilmed selv filmmanuskriptet.

     

    Langt fra hyper-original

    Nogen hyper-original historie byder "Jasper Jones" langt fra på, men i glimt er der lidt bid i skildringen af 14-årige Charlies skærmydsler, for det er – trods titlen – ham, der er i fokus.

     

    Alting ændres på et splitsekund

    En sommernat i 1969 bliver han vækket af en prikken på vinduet. Det er Jasper Jones, der vil vise Charlie noget... Noget, der kommer til at ændre tingenes tilstand på et splitsekund. Jasper viser Charlie liget af en kvinde og proklamerer samtidig, at det ikke er ham, der har gjort det.

     

    En velbevaret hemmelighed

    Det vælger Charlie at tro på, samtidig med at han må lade som om, han ikke har hørt om den myrdede, da først det bliver almindeligt kendt i lokalsamfundet. Jasper er omvendt i udvidet risiko for at havne i uføre. Han er nemlig halvt aboriginer.

     

    Glat og poleret

    Teknisk flot med lækker scenografisk grundighed og habilt spil. Men der er også en slagside her, for det er glat og poleret fortalt, og perfektionismen er således mere overflade end stor kunstnerisk tæft. Historien opleves som meget skabelon-præget, og musikken forudfortæller nærved alle stemninger.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2017, Australien, Drama, Mystik, Thriller, Krimi, Teenagere, Coming of Age, 105 min.

    Dansk titel: Jasper Jones
    Instr: Rachel Perkins Prod: David Jowsey, Vincent Sheehan Manus: Shaun Grant, Craig Silvey Baseret på: roman af Craig Silvey Foto: Mark Wareham Klip: Veronika Janet Mus: Antony Partos