The Informant! (2009)

Steven Soderbergh går kækt til opgaven med at filmatisere historien om en af det virkelige livs mest kendte whisteblowere i USA. Matt Damon sætter denne forretningsmand, Mark Whitacre, i svingninger – i Soderberghs fortolkning i rendyrket komik, der ind imellem næsten tangerer lagkage-morskab.

Højt på strå

Mark Whitacre er højt på strå i et stort firma. Men noget er råddent et sted i leddene, og Whitacre bliver FBI's spion i et forsøg på at afdække price-fixing og andre lyssky affærer i firmaet. Det indebærer mange prekære opgaver, som Whitacre dog går til med krum hals. Og hvem kontrollerer/narrer i virkeligheden hvem?

Glimtvis festlig

Glimtvis festlig, men også en udtalt overgearet og speed-snakkende filmaffære, der aldrig giver sig tid til at finde ind under overfladen. Fokus er allermest på formen, altså det springende, sitrende og rejsen-jorden-rundt-rastløse – krydret med hemmelige optagelser og aflytninger på tværs af kontinenter.

I fin form

Matt Damon er i fin form i den meget bærende hovedrolle, og i det hele taget er der gode præstationer at gå lidt på opdagelse i også i birollerne. Marvin Hamlischs underlægningsmusik forstærker i ekstrem grad filmens komiske kerneidentitet ved at spartle alle ledige (og optagede) øjeblikke ud med farce-agtig "cirkus"-musik.