The Hard Corps (2006)

Dette stykke direkte-til-video-action skraber bunden med sit horribelt ynkelige manus, der bl.a. dyrker et rolle- og typegalleri, der skriger til himlen af både dumsmarthed og elendigt skuespil.

I dén grad på rutinen

Jean-Claude Van Damme spiller i dén grad på rutinen i rollen som den posttraumatiserede militærveteran Philippe Sauvage. Han bliver hyret som chef for en større samling bodyguards, der sammen skal beskytte den populære – og attentat-truede – sorte stjernebokser Wayne Barclay.

En gruppe amatører

Men Sauvage er ikke tilfreds med det hold, han bliver stillet i udsigt. De sorte mænd (og den ene kvinde) i gruppen er alle amatører, der tilmed lever på kanten af loven med en for- eller nutid i et betændt kriminelt bandemiljø.

Dikkedik er ilde set

Det hele bliver kun endnu mere betændt af, at stjernebokseren snart mistænker Sauvage for at have et lummert forhold til den barmfagre søster Tamara, der tilmed fungerer som bokserens højre hånd og koordinator. Og dén slags dikkedik går naturligvis ikke an i en hverdag præget af æreskodeks.

Lattervækkende proletarisk

"The Hard Corps" er fra ende til anden fuldstændig viklet ind i et latterligt proletarisk net, der komplet humorforladt – og hermed ufrivilligt komisk, selvhøjtideligt – hylder en særlig type hip-hop, babes and booty call-kultur: De store, muskuløse, sorte mænd vader rundt i lidt for store jakkesæt og diamanter i ørerne. Og imens vimser kvinderne rundt i eklatant diminutive bikinier, klar til at blive klasket i røven, diskret bidende sig i underlæben, før der er dømt hed sex.