Derailed (2002)
Svinske bagmænd har kapret et tog. Ombord er biologiske våben, men også en enmandshær, der måske kan redde hele situationen.
VOLDGRIM UNDERHOLDNING
"Derailed" byder muligvis på de grimmeste computergenererede specialeffekter nogensinde set på film! Det bliver klart et godt stykke inde i denne højspændte tog-i-høj-fart-thriller, der ellers byder på pænt passabel underholdning.
Spændte muskler... og gun
Jean-Claude Van Damme må spænde musklerne og hanen på sin gun, da det viser sig, at det tog, han er med ombord på som agent i et andet anliggende, er blevet kapret af svinske bagmænd. Det vigtigste for dem er at få fat i en lille æske med en yderst dødbringende virus.
I konfrontation
Inden Van Dammes Jacques Kristoff kommer i konfrontation, har baben Galina Konstantin (ja, det er hende fra Mulholland Dr. (2001)) forsøgt at forføre ham – og det sker vel at mærke, lige som Kristoffs kernefamilie er steget ombord som en surprise.... Så nu er der dømt dobbelt dårlig stemning.
Absurd-aparte
Da det hele spidser til, og Kristoff må op på taget af toget, præsenteres vi for de absurd-aparte, grimme visuelle effekter, der er så elendige, at det er allernemmest at tro, at der er tale om en dårlig (intern) joke. Men den er god nok! Det er bare outreret.
I den jævne ende
Spillet er absolut i den jævne ende, og en skinger underlægning skyder reelt filmoplevelsen i knæ fra første scene. Men underholdningen er alligevel pænt hjemme takket være den gedigne fremdrift og den solide tog-præmis.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2002, USA, Action, Thriller, Tog på film, 89 min.
Dansk titel: Derailed- Jean-Claude Van Damme (Jacques Kristoff)
- Laura Harring (Galina Konstantin)
- Kris Van Damme (Ethan Kristoff)
- Dayton Callie (Lars)
- Susan Gibney (Madeleine Kristoff)
- Stefanos Miltsakakis (Stavros)
- Simona Williams (Catherine)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation