Den røde kappe (1967)

Haps, sagde Gabriel Axel, da han i 1966 fik muligheden for at realisere en af sine helt store filmdrømme: At vække Saxos gamle krønike om Hagbard og Signe til live på det helt brede lærred. Med masser af penge i ryggen (koproduceret med Island og Sverige) gik Axel i gang med at researche. De helt rigtige skuespillere og lokaliteterne til det gammelnordiske epos skulle findes.

Island som kulisse

Valget faldt på Island som kulisse, nærmere bestemt det nordlige af øen, og filmholdet havde baser i Akureyri – med svære betingelser, ikke mindst på grund af heftigt vejr. Axel måtte også helt til Rusland for at hente den skuespiller, han havde set sig varm på til Hagbard-rollen: Den nordisk udseende Oleg Vidov.

Erotik i fjendens hule

Engang i middelalderen kæmpes der med sværd, stav og kappe (til lejligheden på islandske sletter og strande). Fra ryggen af islandske heste går det løs, så blodet og hovederne flyder. Midt i dette inferno forelsker Hagbard sig i fjendens datter, den smukt veldrejede Signe. Så forhippet er han på at "kende" hende, at han iklæder sig en rød kvindekappe, for på dén måde at komme ind i fjenden, kong Håmunds, hule.

En blændende formidler

I Henning Bendtsens indfangelse af Islands natur har Gabriel Axel en blændende formidler. Billederne af de endeløst æggende landskaber er himmelsk smukke og løfter "Den røde kappe" mange niveauer over normale danske filmvande i 1960'erne. Ganske enkelt uden sidestykke.

Gumpetung filmaffære

Men det er et af de eneste plastre på såret i en generelt meget gumpetung filmaffære. Unødvendigt gumpetung, vel at mærke. Det hele er ekstremt teatralsk slået an i alt fra diktion til bevægelse. Diktionen er stiv som et luftfrosset lagen (flere af de store udenlandske stjerner, herunder Gunnar Björnstrand, er tilmed dubbet af danskere som Poul Reichhardt!), og dialogen er som mejslet i granit.

Umiddelbarheden ryger

Hermed ryger både umiddelbarheden og autenticiteten desværre. Heldigvis er Per Nørgaards upassende dissonerende underlægningsmusik meget tilbagetrukket, så den islandske setting i vid udstrækning får lov at leve i egne lydbilleder. Mange helt unge teenagedrenge valfartede til premieren, idet datidens store stjerne Gitte Hænning har et par nøgenscener i filmen.