So Little Time (1952)

Tematisk beslægtede film:

Le silence de la mer (1949)

So Little Time (1952)

At kærlighed – potentielt – ikke kender hverken grænser, politisk ståsted eller krigens barrierer får vi et rørstrømsk eksempel på i dette britiske efterkrigs-melodrama. "So Little Time" bringer kærlighed på banen mellem en ung belgisk kvinde og en nazistisk oberst.

Bundet sammen af musikken

Hvad der for alvor binder dem sammen er musikken: Begge spiller klaver, og dét er noget, der kan sætte hjerter i brand. Men det er noget betændt stads at forelske sig i "den anden side"... sådan en kærlighed er vist så godt som dødsdømt på forhånd.

Stillestående fortælling

King Solomon's Mines (1950)-instruktør Compton Bennett bringer via sin fotograf Oswald Morris lys og bevægelse i en lækker sort/hvid æstetik, og det er nødvendigt for at levendegøre en temmelig stillestående fortælling, der for størstedelens vedkommende er filmet indedørs i det belgiske gods.

Tørt melodramatisk

Rørende, endsige medrivende bliver "So Little Time", der på dansk fik titlen "Kun så kort en tid", aldrig. Kun i korte glimt er der farve og indlevelse i både spil og afvikling. Manuskriptet er tørt melodramatisk, romancen utroværdig, og fascinationskraften udebliver. Bennetts film har ikke så lidt til fælles med Jean-Pierre Melvilles stilrene spillefilmsebut Le silence de la mer (1949).