Death Wish 4: The Crackdown (1987)
En arkitekt griber til grundig selvtægt, da et narkotika-kartel i Los Angeles er skyld i kærestens datters overdosis og død.
SELVTÆGT-AMOK I L.A.
Death Wish-film:
Death Wish 4: The Crackdown (1987)
Death Wish V: The Face of Death (1994)
Efter tre "Death Wish"-film med Michael Winner ved roret fik action-veteranen J.Lee Thompson pludselig ansvaret for film nr. 4. Og det kaster et markant forhøjet teknisk niveau af sig – mens manuskriptet er ligeså hult og tumpet som i de tre første film i serien.
Selvtægts-nådesløshed
Charles Bronsons arkitekt Paul Kersey har fort en stund lagt de mange sorger på hylden, men kastes med det samme ud i nye: Denne gang er det narkotika-bagmænd i Los Angeles, der bliver målet for Kerseys selvtægts-nådesløshed.
Hævntørsten vækkes
Hævntørsten vækkes, da Kerseys nye kærestes yndige datter dør af en overdosis i nattelivet. På med den skudsikre vest og de heftige guns! Og så kan det nok være, de kan lære det i narkoringen.
Teknisk højt niveau
Det er helt uvant at opleve en "Death Wish"-film med teknisk højt niveau. Timingen i actionsekvenserne er lækker, og der synes nu i lidt højere grad at være en mening med galskaben, når projektilerne fyger, og biler eksploderer. Det kan mærkes, at Bronson og Thompson har lært hinanden at kende gennem en lang række film.
På det jævne
Spillet er stadig helt på det jævne, underlægningsmusikken jammerligt skinger og dominerende – og plottet fragmentarisk uvedkommende. Imponerende er det, at Charles Bronson evner at bevare pokerfjæset i endnu en håbløs Paul Kersey-historie.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1987, USA, Action, Krimi, 99 min.
Dansk titel: En mand ser rødt 4 – hævnen- Charles Bronson (Paul Kersey)
- Kay Lenz (Karen Sheldon)
- John P. Ryan (Nathan White)
- Perry Lopez (Ed Zacharias)
- Danny Trejo (Art Sanella)
- Tom Everett (Max Green)
- Irwin Keyes (Driver)
- Mark Pellegrino (Punk)
- Mitch Pileggi (Lab Foreman)
- Carl Ciarfalio (Henchman)
- Tim Russ (Jesse)
- Soon-Tek Oh (Det. Phil Nozaki)
- Jesse Dabson (Randy Viscovich)
- David Fonteno (Frank Bauggs)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation