Blitz on Britain (1960)
Med masser af hardware, guns og uniformeret determination mente nazisterne, at briterne – ligeså let som store dele af det øvrige Europa – kunne tvinges i knæ.
BLITZ-KRIGEN UNDER HUDEN
I en mådeholden, engageret og historisk dybt tryllebindende dokumentarisk stil fortælles her historien om nazisternes (i længden velkendt forfejlede) Blitz-Krieg mod Storbritannien. Med masser af hardware, guns og uniformeret determination mente nazisterne, at briterne – ligeså let som store dele af det øvrige Europa – kunne tvinges i knæ...
Fængende fra første scene
"Blitz on Britain" er fængende fra første scene. Med Alistair Cookes rolige og myndige fortællestemme som ankerpunkt guides vi sikkert og ukrukket gennem begivenhederne i en flydende, letløbende og meget oplysende fremdrift. Dokumentaren havde i øvrigt dansk biografpremiere i 1963 under titlen "Bomber over London", den danske version havde Henning Skaarup som fortæller.
Akkurat, fin timing
De dokumentariske optagelser til vands og i luften mister i Harry Booths akkurate og finurligt timede iscenesættelse aldrig deres fascinationskraft. Følelsen af at være til stede både på de dykkende Stuka-bombefly og mellem de voksende ruinmængder i London er i virkeligheden altomsluttende. Dokumentaren slog sig op på at være først ude med mange af optagelserne – på plakaten hed det bl.a.: "Never seen before – the full ferocious battle – as Hitler planned it!"
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1960, Storbritannien, Dokumentar, Krig, Historie, Dokumentar: nazismen, Fly på film, 71 min.
Dansk titel: Bomber over London- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation