Painted Boats (1945)
Vi følger livet ombord på kanalbådene i Storbritannien – en uddøende fragtvej og en levevej for de få.
UNIK KANALRUNDFART
Enestående 1945-indblik i livet ombord på de farvestrålende engelske kanalbåde: Her kan man opleve et af den legendariske filmfotograf Douglas Slocombes allertidligste arbejder i en blot timelang spillefilm, som man i dag nok vil betegne som en art dramadokumentar.
Ad smukke engelske kanaler
Familien Smith er blandt de få, der stadig lever af at fragte gods fra a til b ad de smukke engelske kanaler. Og familien er endda så gammeldags, at båden endnu ikke har fået den primitive, encylindrende motor, der ellers er udbredt.
Med hånd- og fodkraft
Således må der bruges hånd- og fodkraft, når diverse forhindringer dukker op – ikke mindst tunnellerne gennem bakkerne, hvor man må bruge fodkraft mod tunnelvæggene for at skubbe sig frem... i totalt mørke.
Smukt perspektiveret
"Painted Boats", der til det amerikanske marked fik den mere salgbare titel "The Girl of the Canal", er fuld at atmosfære og indblik i en uddøende branche og livsstil. Meget smukt perspektiveret i den dokumentariske stil med billeder af industri og landskab.
Ringe lydarbejde
Største hage er den ringe lyd- og dialogsynkronisering, der totalt udelukker atmosfærelyde, herunder den synlige blæst i trækronerne og vandets rislen.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1945, Storbritannien, Drama, Skibe på film, 63 min.
Dansk titel: Painted Boats- Jenny Laird (Mary Smith)
- Bill Blewitt (Mary's Dad)
- May Hallatt (Mary's Mom)
- Jack Watson (Lockkeeper)
- Grace Arnold (Sister)
- Harry Fowler (Alf)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation