The Minus Man (1999)

Skuespilleren Hampton Fancher instruktørdebuterede her med filmatiseringen af Lew McCrearys roman om en seriemorder med et effektivt dobbeltliv. I en udpræget indie-stil er filmen lige dele skæv personkarakteristik og uforudsigelige drejninger: Ind imellem velfungerende, men ligeså ofte to skridt fra afgrunden.

Last og drift
Den unge, blonde og noget mystiske Vann ankommer en dag i sin van til en fremmed lilleputby, hvor han lejer et værelse hos et ægtepar og snart vinder deres tillid. Men Vann er ikke bare ude efter at starte på en frisk. Han bærer også på en last – og en drift: Han må dræbe, og metoden er at blande en alvorligt dødelig svampespore i en lommelærke, så ofrene ligeså stille og roligt kradser af.

En glat facade
Vann er blevet så populær i byen, at ingen kunne drømme om at koble ham med de mange mord. Spørgsmålet er, om Vann kan blive ved med at holde den glatte facade.

Sympatisk fortællestil
Den potentielt betændte historie behandles med en udtalt ro i en generelt sympatisk fortællestil. Men der sniger sig også en mysticisme ind, der bliver en tand for tyk, selvom spillet mellem psykopati og idyl hele tiden udgør en sprængfarlig dramatik.

Sørgmodigt åbenhjertig
Her er Owen Wilson i en uvant alvorlig rolle ganske overbevisende, flankeret af en uforudsigeligt selvdestruktiv Brian Cox i rollen som Vanns sørgmodigt åbenhjertige landlord. Mercedes Ruehl imponerer i en sammensat sympatisk rolle som landladyen, der ihærdigt forsøger at finde sig selv, sin mand og meningen med hele livet.