A Most Wanted Man (2014)

    Flere efterretningstjenester i Hamburg forsøger at afdække, om en tjetjensk flygtning i virkeligheden er muslimsk terrorist.


    TEKSTTUNG RODEBUTIK

    Mindre vellykket John le Carré-filmatisering, der er ivrig efter at servere sin politisk meget indviklede udvikling, at filmoplevelsen regulært drukner i tekst- og gumpetung formidling.

     

    Formildende omstændighed

    En af de betragteligt formildende omstændigheder er Philip Seymour Hoffman – i sin sidste hovedrolle – som den metaltrætte antiterrorchef i Hamburg, Günther Bachmann. Og det er tiltrængt magi og energi, Hoffman bidrager med, i et frodigt og (unødvendigt) komplekst rollegalleri.

     

    Spænder ben for hinanden

    Bachmann og hans team skal forsøge at afdække, om den tjetjenske flygtning Issa Karpov i virkeligheden er terrorist. Men det er lige før, at Bachmann og byens konkurrerende efterretningstjenester spænder ben for hinanden i efterforskningen.

     

    Stort opslået

    Størstedelen af den stort opslåede kriminalthriller glider af på overfladen. Her er ingen forføreriske elementer – allermest lader "A Most Wanted Man" til at være interesseret i at få så mange politisk uigennemskuelige intriger med som overhovedet muligt.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2014, Storbritannien, Krimi, Drama, Thriller, 122 min.

    Dansk titel: A Most Wanted Man
    Instr: Anton Corbijn Prod: Andrea Calderwood, Simon Cornwell, Stephen Cornwell, Gail Egan, Malte Grunert Manus: Andrew Bovell Baseret på: roman af John le Carré Foto: Benoît Delhomme Klip: Claire Simpson Mus: Herbert Grönemeyer