Scott of the Antarctic (1948)

Videnskabsmanden og eventyreren Robert Falcon Scott var i starten af 1900-tallet forståeligt optaget af Antarktis og Sydpolen: Han ville være den førtste mand, der satte fod på Sydpolen, men en norsk ekspedition risikerede at komme ham og hans mænd i forkøbet.

Ambitiøs 1948-produktion

I 1948 var denne britiske storproduktion temmelig ambitiøs. Filmet i Technicolor-farver står de majestætiske bjerge ekstra flot – når ellers ikke de er et primitivt malet bagtapet. Heldigvis er der optagelser af virkelige bjerge og sne/islandskaber: De fleste af dem filmet i Norge.

Virkelighedens eventyr

Det er her, "Scott of the Antarctic" kan noget med virkelighedens eventyr: Når det vilde udeliv er troværdigt og tidsakkurat gengivet (komplet med datidens primitive bjergbestigningstøj).

Typisk 40'er-fyld

Meget af det knap to timer lange historiske drama er præget af 40'er-typisk fyld. Lange og ofte lidt grå studieoptagelser af forberedelserne samt familielivet bidrager ikke med nogen gnist, snarere er disse beskrivelser overfladiske.

I det vilde element

Vi vil – selvfølgelig – langt hellere se Scott og co. i det vilde element og meget langt hjemmefra! Og når dette er filmet i sublime kameravinkler i det virkelige livs ubarmhjertigt smukke landskaber, er filmen bjergtagende. Ralph Vaughan Williams' svulstige musik står rigtig flot alene (og er udkommet i flot indspilning).