No Sudden Move (2021)

    En gruppe kriminelle får i 1950'erne røven på komedie, da en umiddelbart simpel aktion løber af sporet.


    SKÆV KRIMI MED POTENTIALE

    Sprød-skæv krimi af altid habile Steven Soderbergh: "No Sudden Move" fortæller en umiddelbert gængs kriminalhistorie, der dog hurtigt glider i mærkværdige retninger. Og det mærker især vores implicerede på den gale side af loven.

     

    Problemerne hober sig op

    En bande bestående af skævt sammensatte kriminelle skal sørge for at holde en kernefamilie i skak, mens et hemmelighedsstemplet dokument skaffes fra et pengeskab. Men helt så let kommer det ikke til at gå, og snart hober problemerne – og ligene – sig op.

     

    Trods alt medrivende fremdrift

    Soderbergh sætter ikke sit lys under en skæppe. Faktisk gør han meget opmærksom på sig selv og sit filmprodukt, at det er i fare for at tippe mod lossepladsen. Men "No Sudden Moves" reddes af sine finurlige skuespillere, et meget scenografisk overbevisende tidsbillede og en – trods alt – medrivende fremdrift.

     

    Auteur-pseudonymer

    Instruktøren, der under diverse auteur-pseudonumer desuden selv har fotograferet og klippet filmen, går denne gang all-in på det visuelle udtryk. Det mærker man tidligt i fortællingen.

     

    Helt "unikt"

    En helt "unik" aspect ratio på 2.16:1 som følge af uortodokse linser med optisk anamorfose skaber skæve fiskeøje-objektiv-billeder, der i bedste fald forekommer "sjove", i værste fald krukkede (og svimmelhedsprovokerende). Rigelige mængder originalmusik suppleret af tidstypiske (1950'er-)popsange sørger for evig uro også på lydsiden.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2021, USA, Krimi, Drama, Teenagere, 115 min.

    Dansk titel: No Sudden Move
    Instr: Steven Soderbergh Prod: Casey Silver Manus: Ed Solomon Foto: Steven Soderbergh Klip: Steven Soderbergh Mus: David Holmes