Sundown (2021)

De fleste kan nok forholde sig til, at hverdagen med familien ind imellem kan blive lidt for overvældende. Det er noget af den problematik, som Chronic (2015)-instruktøren Michel Franco elegant kredser om. Men der er meget mere i dette plot, end man umiddelbart fornemmer.
 

Det søde liv, eller..?

En midaldrende mand på ferie i Acapulco med familien lader i lufthavnen som om, han har glemt sit pas. I virkeligheden har han en plan – måske ønsker han at udleve noget, som konen ikke kan give ham. I hvert fald lader han familien tage hjem til London alene, mens han lever det søde liv ved stranden. Men endnu en overraskelse venter i filmens lune lomme.
 

Ro og nærvær

Der er masser af ro og nærvær i fortællingen, på flere parametre. Og overraskelserne lurer konstant, i hvert fald er det ikke nemt at forudsige, hvad der venter om næste hjørne – en stor kvalitet ved fortællingen.
 

Stor fascinationskraft

De sydamerikanske lokaliteter, og lokalbefolkningens ofte lette omgang med lov og orden, bidrager med stor fascinationskraft – og en hemmelighedsfuldhed, der ikke havde kunnet hentes på samme måde ud af en beretning i fx London.
 

Knap og stiliseret

Fortælling af knap, stiliseret og yderst velspillet – fuld er indlevelse i det meget betændte og ofte alternative fortællemønster. Her er ingen musik eller springende klip og bevægelser. Fokus er på roen; vel at mærke dén, der befinder sig i orkanens øje, og som Tim Roth evner at omfavne.