El hoyo en la cerca (2021)

Når katolske drenge i Mexico skal blive til “rigtige” mænd på kort tid, kan det nok være, at de kan lære det på den hårde måde! I dette begavet konstruerede mexicanske thrillerdrama får vi indblik i metoder, der får det til at risle koldt ned ad ryggen: Arrangørerne af opholdet i sommerlejren i skoven sørger nemlig for, at drengene bliver udsat for helt umenneskelige prøvelser.

Ingen empati

Alt sammen for at "hærde" dem uden overhovedet at skele til empati eller børne/teenage-psyker. Reelt set er der ikke noget at være bange for, det ved drengene bare ikke – for arrangørerne (herunder den katolske præsteleder) sørger for, at uhyggen forekommer meget virkelig.

Dyb og nuanceret indlevelse

Filmen fortæller sin coming of age-dramatik med en dyb og nuanceret indlevelse i både aldersgruppen (store børn og helt unge teenagere) og dén religion, de er en mere eller mindre frivillig del af. Ved at tilføre den genkendelige sommerlejrhistorie et element af thrills and chills former der sig en uforudsigelighed, der vækker nysgerrighed ud over det sædvanlige.
 

Uskyldighed møder kompromisløs ondskab

Både drengene og de voksne spiller helt vidunderligt (uskyldighed møder kompromisløs ondskab), og indlevelsen i vanviddet, der er absolut tiltagende, er dyb og nærværende. Det er ofte, man må tage sig til hovedet over de prøvelser, som drengene at Mexicos rigeste forældre skal udsættes for. Det er nemlig på ingen måde egnet for børn under 18 (eller deromkring).
 

Mystik og "dyb, stille ro"

De skovtunge omgivelser bidrager med både mystik og “dyb, stille ro”, men man kunne have ønsket sig en langt højere grad af virkelighed og nærvær på lydsiden: Her tynges filmen desværre af især svulstigt støjende underlægningsmusik.