Vores lille by (1954)
En landstryger bliver lidt ved et tilfælde ansat som togbetjent på en lokalbane og vender op og ned på hverdagen i en lille landsby.
UHYRE VELOPLAGT DEBUTFILM
Henning Ørnbak debuterede som instruktør allerede i 1954 med denne lidt oversete folkekomedie. "Vores lille by" markerer sig først og fremmest positivt, fordi den vil noget lidt andet – og mere – end gennemsnitsgenrefilmen, og det smitter af på både spil, timing og humør.
Togbetjent ved et tilfælde
Carl Ottosen er behageligt og troværdigt afdæmpet/sød som landstrygeren Laust Nielsen, der sådan lidt ved et tilfælde bliver ansat som togbetjent på den lokale dampbane (der har en enkelt vogn spændt på lokomotivet.)
Romantiske vibrationer
Snart er han et fænomen i den lille landsby. Han er det friske pust, der kan vende op og ned på det hele. I hvert fald sætter han gang i en masse romantiske vibrationer på kryds og tværs. Selv typisk latterliggjorte Arthur Jensen (som klokkeren Henry) tror, han skal giftes med en skønjomfru. Han bliver dog klogere!
Liv, glimt i øjet og indlevelse
Spillet er fuld af liv, glimt i øjet og indlevelse i det brogede landsbyplot. På trods af periodisk åbenlyst farcespil, rummer de fleste roller også en dybde og smerte, som bl.a. kommer til udtryk hos Sigrid Horne-Rasmussens Gudrun i en mindeværdig portvinsscene.
Frækhed, grænsende til det vovede
Og der er frækhed – grænsende til det vovede – i enkelte replikker. Her er altid gode Bodil Steen bl.a. garant for en stærkt erotisk ladet bemærkning, da hun bliver gynget i haven af Laust.
Anderledes underlægningsmusik
Svend Saaby leverede her sin eneste spillefilmsmusik, og det er han faktisk sluppet rigtig heldigt af sted med. I hvert fald er det tydeligt fra første fløjt, at hér er en komponist, der vil noget andet end Gyldmark og co. Slutsekvensen med slagsmål ved et omrejsende tivoli kunne vi sagtens have undværet.
Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1954, Danmark, Komedie, Romantik, Tog på film, 79 min.
Dansk titel: Vores lille by- Carl Ottosen (Laust Jensen)
- Sigrid Horne-Rasmussen (Gudrun)
- Liliane Maes (Anina)
- Arthur Jensen (Henry)
- Poul Müller (Skolelærer)
- Bodil Steen (Dita)
- Kirsten Jessen (Inger)
- Ejner Federspiel (Præst)
- Victor Montell (Larsen)
- Henry Nielsen (Chas)
- Jørn Jeppesen (Festdeltager)
- Anna Henriques-Nielsen (Anne)
- Poul Juhl (Sognerådsformand)
- Axel Strøbye (Mand på gaden)
- Katja Miehe-Renard (Annemarie)
- Ebba Amfeldt (Gæst til begravelse)
- Minna Jørgensen (Dame på græsplæne)
- Elga Bassøe
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation