Hollow Man (2000)

Tænk på alle de muligheder, der opstod, hvis du kunne gøre dig helt usynlig! Denne ligning er sekundær for Kevin Bacons videnskabsmand Sebastian Caine. Han er allermest interesseret i videnskabens anerkendelse, og derfor gør han sig selv til testperson med et usynlighedsserum.

En dum beslutning

Men det er en dum beslutning, for med stoffet i årerne bliver Caine ikke alene komplet gakgak, han bliver også seriøst morderisk - og her har han tilmed den fordel, at han let kan snige sig ind på sine ofre.

Klinger hult

RoboCop (1987) og Total Recall (1990)-instruktør Paul Verhoeven skruer hér lige vel rigeligt op for effekthysteriet: "Hollow Man" klinger hurtigt hult og skal meget langt frem mod det fede elevatorskakts-klimaks, før der kommer bare en anelse bid i den science fiction-mystiske action.

Imponerende effekter

De Oscar-nominerede visuelle effekter er dog imponerende og holder stadig her mere end 20 år efter. Mere problematisk er plottets på én gang hysteriske og uengagerende virvar af ekstreme ind- og udviklinger.

Potentialet glider mellem fingrene

Her føler man ikke, at usynligheds-tematikken er udnyttet særlig godt. Der er mere gods gemt i den universelt spændende drøm om at kunne gemme sig for verden - i Verhoevens iscenesættelse glider potentialet mellem fingrene.

Støjende

Jerry Goldsmiths underlægning er (ladt alene) meget interessant, men musikken er alt for flittigt anvendt gennem hele filmen, hvilket tilfører endnu en støjkilde til en i forvejen ekstremt støjende oplevelse - både på lyd- og billedsiden.