Druk (2020)

Det blev ikke Thomas Vinterbergs bedste film, der vandt en Oscar for bedste udenlandske film, men "Druk" er stadigvæk en værdig repræsentant for instruktørens værk. Ganske vist lidt svær at elske uforbeholdent – den "tarveligt danske" præmis, at druk og beruselse kan være vejen frem klinger ind imellem lidt hult.

Fuldskab er vejen frem..?

Fire midaldrende mænd og gymnasielærere beslutter sig for at effektuere et forsøg: Får de det bedre med en konstant halv promilles alkohol i blodet? Svaret er ret hurtigt ja. Flere af dem blomster op, slipper hæmningerne, underviser bedre og får tilmed styr på privatlivets lortesituationer.

Det er ikke nemt at være menneske...

Men der er også bagsider, især da promillen forsøges sat op, og mændene bliver så stive, at koner og kærester er tæt på at opgive dem for good. Det er ikke nemt at være menneske, men måske kan alkohol peppe det hele lidt op...

Tvivl og bittersødme

Gudskelov er der mere tvivl og bittersødme involveret i det alkoholiske hovedtema end rendyrket drikkekulturs-forherligelse. Det redder "Druk" fra de tidlige scener og helt hen til lige før den noget fesne og mærkværdigt overgearede slutning (=uklædelig).

Blændende Mikkelsen

Vinterberg får endnu en blændende og nuanceret følsom præstation ud af Mads Mikkelsen, mens de andre tre gutter rundt om bordet mere er sidefigurerne, der former Mikkelsens Martin (bedst her er Lars Ranthes Peter.)

Begavet antydningskunst

Fascinationskraften ligger først og fremmest i plotsstrukturens relative uforudsigelighed – i Vinterberg og Lindholms begavede antydningskunst udi følelseslivets bakkedale, flankeret af både morsomme og rå fremstillinger af parforholdets prøvelser.

Bliver for kæk

Når "Druk" bliver for kæk, er den ikke køn, og skildringerne fra gymnasielivet er ikke alle lige vellykkede (hér er der virkelig tale om at forherlige de unges drukkultur). Og at sætte 82-årige Susse Wold i en birolle som rektor er nok lige at stramme troværdigheden en anelse.

Velovervejet lydbillede

Filmens meget velovervejede lydbillede – og fraværet af orginal underlægningsmusik – styrker i høj grad autenticiteten og sikrer, at "Druk" kommer overbevisende i mål... med stof til eftertanke, trods åbenlyse faldgruber.