En dag eller to (2012)

Hlynur Pálmasons filmskole-drama "En dag eller to" er fascinerende at betragte, som det, det er – netop et skoleprojekt. Det er tydeligt, at formen vinder over indholdet, og at krumspringene tjener dét formål at overbevise censorerne.

Sødme og sarthed

Men det tager ikke sødmen og sartheden helt fra historien om en forsømt dreng i udkants-Danmark. Han ankommer sammen med sin mor til en meget ramponeret landejendom, som det – vistnok (og uforklaret) – er meningen, de skal bo i.

Alene i det jordslåede

Her møder de også morens veninde/kæreste, men meget tyder på, at det resulterer i et umiddelbart brud. I hvert fald er drengens deprimerede mor snart på vej væk alene i den gamle, bordeaux Saab – og knægten er alene tilbage på en jordslået og alt andet end venlig gård.

Forkærlighed for tomme flader

Noget af æstetikken genkender vi i Pálmasons roste debut-spillefilm Vinterbrødre (2017): Forkærligheden for tomme flader og åbne rum. Udnyttelsen af den nedrivnings-duelige udkantsgård er fin i en simpel og lækker fotografering, der dog omvendt går amok i formålsløst langtrukne, håndholdte løb gennem stuerne.

Frustrerede fagter

Lucas Schulz er en rigtig fin børnespiller i et plot, der ikke giver meget at arbejde med – andet end stemninger, der forståeligt nok fordrer sure miner og frustrerede fagter.