The Mustang (2019)

    En voldelig fange får chancen for at udvikle sig, da han deltager i et program ved fængslet, hvor vilde heste tæmmes.


    TROLD/HEST KAN TÆMMES

    Dette fransk/belgisk producerede, amerikanske "eventyr" har Matthias Schoenaerts i hovedrollen som den martrede fange Roman, der er voldelig - og ikke sådan lige til at tæmme. Men hov... det er måske lige netop win win i forhold til det vilde-heste-program, fængslet tilbyder lige uden for murene.

     

    Vildskab kan tæmmes

    Her er man løbende i gang med at få tæmmet vilde heste, til de er håndtamme, at de kan sælges på auktion. Til at starte med er Roman ikke særligt god til at tæmme. Han er jo selv lidt vildt anlagt. Men så sker der et gennembrud - og det kan måske endda smitte af på forholdet til datteren...?

     

    Mister (heste)pusten

    "The Mustang" er stemningsfuldt fotograferet og behageligt rolig i sin fortællestil. Men måske også tanden for rolig - i hvert fald mister filmen meget hurtigt (heste)pusten, og en temmelig usmagelig melodramatik tager over, komplet med (utroværdige) tudefjæs og tagen-stilling-til-livet med perspektiver på hestehove og bløde muler.

     

    Ikke meget bid

    Der er således ikke meget bid over fortællingen, heller ikke når Roman om aftenen bevæger sig ind mellem fængslets mure. En sødladen underlægningsmusik sætter ekstra stemninger på det hele undervejs.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2019, Frankrig, Drama, Dyr på film, Fængselsfilm, 96 min.

    Dansk titel: The Mustang
    Instr: Laure de Clermont-Tonnerre Prod: Alain Goldman Manus: Laure de Clermont-Tonnerre, Brock Norman Brock Foto: Ruben Impens Klip: Géraldine Mangenot Mus: Jed Kurzel
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • SUNDANCE - NHK Award