Ein deutsches Leben (2016)

Ultra-nærbilleder som narrativt greb bliver pludselig ekstra inciterende, når kameraets offer er den 103-årige, svært rynkede Brunhilde Pomsel. Men rynkerne i sig selv havde ikke kunnet servicere en 107 minutter lang biografisk dokumentar.

Ansat hos Goebbels

Her kommer cliffhangeren på banen: Pomsel var i sin ungdom ansat hos selveste propagandaminister Joseph Goebbels, og alene dette faktum holder dampen oppe. Hvad har hun at fortælle? Med lidt held nye detaljer om den fanatiske og kompromisløst antisemtiske minister...

Autenticiteten i førersædet

De fire dokumentarister har fra første scene en tydelig mission med deres fortælling: Autenticiteten i førersædet – og dette frembragt ved at gå helt tæt på Pomsels ansigt, mens hun vrider sig i lige dele sorrig og glæde over fortiden.

Hård kost

Her er behageligt nok ingen interview-situationer, kun Pomsels egen fortælling – suppleret af nødvendige sidespring i form af dokumentariske optagelser fra kz-lejrene og krigspropaganda (både amerikansk, polsk og nazistisk). Billederne fra kz-lejrene vil være hård kost for nogle!

Ikke mange store nyheder

107 minutter helt oppe i næsen på Pomsel havde alligevel været for meget, og selvom hendes historie er dybt interessant, kommer der ikke mange store nyheder på bordet.

I hjernevaskelsens jerngreb

"Plottet" er det velkendte tidsbillede af en nation i hjernevaskelsens jerngreb, og mange af Pomsels pointer om egne dispositioner giver fint mening, selvom ansvarsflugten er til at få øje på. Fravalget af underlægningsmusik er fænomenalt og holder tilskueren i et dobbelt jerngreb filmen igennem.