When Harry Met Sally... (1989)

En rigtig straight romantisk komedie fra Hollywood, der har sine helt store forcer i hovedrollespillet og i Nora Ephrons Oscar-nominerede manuskript. Særligt de indledende krumspring tager forførende kegler, herefter tager det sødladne i høj grad over.

To skæbner mødes

De to amerikanske skæbner Harry og Sally mødes første gang, da de tilbagelægger en strækning sammen i bil. Her fyger det gennem luften med stereotypiseringer om parforhold, sex og kønsroller.

Fem år senere...

Fem år senere.... mødes de to igen ved et tilfælde og indleder en form for venskab. Platonisk, naturligvis - for de har begge gang i noget seriøst ved siden af. Fem år senere... mødes de så for tredje og "sidste" gang (stadig ligeså stramme og unge i huden). Men denne gang tyder noget på, at der kan opstå amour.

Skævt og lunefuldt

Absolut intet kommer som en overraskelse i grundhistorien - til gengæld opstår der uhørt sprøde situationer, som man ikke havde set komme: Et af højdepunkterne er, da Meg Ryans Sally simulerer en hardcore orgasme i en tæt befolket restaurant. Sandsynligt? Nej! Skævt og lunefuldt? Ja!

Dialog-lynende parløb

I det hele taget er det dialog-lynende parløb mellem Billy Crystal og Meg Ryan særdeles underholdende - indtil deres kredsen om den varme grød begynder at køre liiiige lidt for meget i ring. Store mængder evergreens og popsange stjæler lydbilledet filmen igennem.