Antenneforeningen (1999)

Søren Faulis næsten timelange kortfilm "Antenneforeningen" sætter i glimt danskernes jeg-har-nok-i-mit-eget-livsstil i brand. Kortfilmen rummer i hvert fald et par håndfulde potentielt skønne typer.

At komme hinanden ved

Fælles for typerne er, at de pludselig er pinedød nødt til at komme hinanden ved, da tv-signalet i deres etageejendom ryger. Puha, det er ikke lige det, man har mest lyst til, det dér med at åbne døren til opgangen og stikke hovedet ud... men tv kan man selvfølgelig ikke undvære.

En "katastrofe"

Som følge af den store "katastrofe" beslutter beboeren Per at starte en antenneforening. Og så kommer både indvandreren Khalid, nøgenmodellen Kim og fremskridtsmanden Henning på banen, for blot at nævne nogle.

Smittende humor

"Antenneforeningen" byder ret fint op til dans om et både småborgerligt og egocentreret tema. Humoren er ind imellem smittende, især når situationerne spilles helt uden manieret lagkagekomik.

Falder for fristelsen

Men de mange løjerlige optrin falder også for ofte for fristelsen - at køre ud i ekstremiteterne, hvor hverken plot eller spil helt kan bunde. Hermed bliver de mange arketyper og karikaturer decideret platte. Optagelserne i den småkedelige etageejendom er næsten som en moderne udgave af "Huset på Christianshavn".