Tarde para morir joven (2018)

Poetisk og smuk coming of age-dramatik fra Chile. Vi er i 1990, ikke længe efter Pinochet-æraen, og følger en række unge mennesker, der kredser om sig selv og hinanden i en søgen efter kærlighed, sex - eller bare en smule ud over det ordinære. For der sker ikke så meget langt ude på landet, og det er med at gribe chancen, når den byder sig.

Sanselighed

”Tarde para morir joven” er en dejligt sanselig film, og en af succeserne ved formidlingen er den stoiske ro, som gennemsyrer hele filmen. Jordforbindelsen er konstant, og der er en dejlig nærhed over personerne og dén smukke natur, de færdes i.

Kærligheden afsøges

Filmens 16-årige hovedperson Sofia er godt i gang med at finde ud af, hvad det vil sige at kissemisse, og hun har et godt øje til en betydeligt ældre mand – eller også er det primært omvendt.

Troværdige stemningsbeskrivelser

I hvert fald er disse stemningsbeskrivelser meget troværdige. Sofia sætter sig ofte (ulovligt) bag rattet i familiens Lada Niva, og transportscenerne i dén sammenhæng giver gode anledninger til at føre os mere ind bag både Sofia og hendes venners og bejleres facader.

Naturen i central rolle

Naturen spiller en central rolle, selvom den sjældent er i forgrunden. Den har en bagvedliggende, men væsentlig betydning. Mest af alt en sansefilm på den brede palet, mere end det er en skuespillerfilm, men spillet er virkelig ægte. Ikke ret meget underlægningsmusik, hvilket er et stort plus